Spis Paris

Mont Parnasse er stemningsfuld

Mont Parnasse er stemningsfuld

Jeg er i Paris på et job. Det lyder jo meget rart og godt. Men det har været benhårdt arbejde. Og der har ikke været tid til at være turist.

Men endelig igår aftes kunne jeg se frem til en sen middag. Jeg bor i den skønne kvater Mont Parnasse.

Hvis man slentrer ned af de små gader, så er der charmerende frugtboder, bagere der bugner af franske lækkerier, franske brasserier. Bare det at trække vejret, er som at tage en bid af Paris.

Vi var 3, der tog afsted for at finde et spisested, som emmede af Frankrig. Det lykkes os, og så blev der ellers disket op af noget af alt det gode Frankrig kan byde på:

Så hvis I engang er i Paris, så gør jer selv den tjeneste at slentre ned til området: Mont Parnasse. Der ligger virkelig mange små brasserier og “spisersteder med stofdug” som min mor ville sige. Den restaurant vi valgte hedder: Maison Peret. 6 rue Daguerre. Velbekomme 🙂

Ostetallerken, Pølse mm-tallerken, salat ect etc....Jeg minder lige om at vi var 3 til at spise det :-)

Ostetallerken, Pølse mm-tallerken, salat ect etc….Jeg minder lige om at vi var 3 til at spise det 🙂

Frankrig har så mange oste, at hvis man prøver en nu ost hver dag, så kan du fortsætte i 4 år.

Frankrig har så mange oste, at hvis man prøver en nu ost hver dag, så kan du fortsætte i 4 år.

Verdens bedste tandlæge,- kan det virkelig passe??

 

Man bliver lidt bekymret, ikk...??

Man bliver lidt bekymret, ikk…??

 

Indtil jeg var 19, elskede jeg at gå til tandlæge. Ingen huller, ingen bøjle,- jeg var bare glad. Men derefter ændrede det sig drastisk. Så begyndte hullerne at komme, rodbehandlingerne, flækkede tænder ect ect. Et rent mareridt. Jeg blev nød til at få lavet et par rodbehandlinger, da jeg boede i Caribien.

Jeg kan huske engang, hvor min daværende tandlæge i Caribien, stod og måtte presse sin hånd mod mit bryst og hive alt hvad kan kunne, for at få resterne af en tand ud. Jeg kunne ikke spise i flere dage

De var IKKE gode tandlæger og det resulterede i flere tanglæge besøg, da jeg flyttede tilbage til Danmark. Med det til følge at min lyst til at gå til tandlæge lå langt under det absolutte nulpunkt.

Faktum er bare, at jeg (igen) flækkede en tand her forleden. Og jeg vidste bare med det samme, at den var gal. Jeg kunne ikke komme til tandlæge lige med det samme, hvilket betød, at alt indtagelse af mad primært foregik i den ene side af munden. Det gode var, at jeg fik lidt tid til at modne tanken om, at jeg nok skulle vinke farvel til endnu en tand og sige goddag til en krone. Og at det nok ikke kun ville gøre ondt i munden, men også i pengepungen.

Jeg er i stald hos ”Tandlægerne på Frederiksberg”. (finde dem HER) Og for ikke at trætte jer, vil jeg bare give jer et par uddrag hvorfor jeg mener, at de skal nomineres til verdens bedste tandlæger:

Jeg kommer ind til Søren, min tandlæge, og så går vi ellers i gang. Der skal laves en ny tand. – Og mens jeg ligger der med munden fuld af vat og diverse sugerør, tænker jeg; ”ÅH NEJ, så skal jeg jo komme her 100 gange til mål mv.” Min tankerække bliver dog afbrudt af Søren, som spørger om jeg er ok? – Det er lidt svært at give et velformuleret svar med alle aggregater i kæften. Men jeg tror Søren må have set at min krop lå som en spændt flitsbue, og mine hænder knyttet, så knoerne var hvide. – Jeg er ikke god til tandlæger,- og lyden er forfærdelig! Men her er det så at, den gode oplevelse starter. Søren taler mig igennem det hele, forklarer at bedøvelsen vil fjerne alt form for smerte (han havde ret) og så skruede han ellers godt op for musikken, så jeg ikke kunne høre alle borelydene. – det absolut eneste minus ved det er at jeg fra nu af altid vil forbinde Bruno Mars med tandlæge,- men det kommer jeg vel nok overJ

Men det gode sluttede ikke her. Søren viser mig en skærm og vupti; trylle trylle, er der en ny tand. MIN nye tand. Uden at tage afstøbning og alt det der pjat. Tilmed siger manden, at jeg bare skal blive, for så bliver tanden lavet til mig, Nu, HER, MED DET SAMME. Så jeg skulle bare vente, så ville jeg gå hjem med en ny tand……!!!!

Så fik jeg ellers processen at se:

  • Søren designede tanden, og optimerede den (vi tygger jo alle skævt, skærer tænder, eller noget i den dur, som man kan tage højde for når der nu skal laves en ny tand.
Så laver Søren en ny tand

Så laver Søren en ny tand

virtuel tand

virtuel tand

 

  • Så blev der sat en lille hvid klods in, som maskinen så skar til efter computerens anvisninger.
Sådan startede min tand med at se ud

Sådan startede min tand med at se ud

Tand in the make

Tand in the make

 

Så blev tanden farvelagt, så den passer til resten af mit tandsæt.

Min nye tand bliver malet

Min nye tand bliver malet

  • Og så blev tanden ”bagt”, og så var den færdig.
blev lidt bekymret da tanden var lilla

blev lidt bekymret da tanden var lilla

Bum så havde jeg en ny tand. (undskyld Søren hvis jeg ikke er helt skarp i hele processen J)

Min helt egen tand, inden den blev "bagt"

Min helt egen tand, inden den blev “bagt”

– At en af sideeffekterne var, at jeg på grund af bedøvelsen i kinden, både savlede en del og, op til flere gange, hældte det meste af en vandflaske ud over mig, fordi jeg glemte at jeg ikke havde styr på halvdelen af munden. Det var en oplevelse jeg tog med (til stor morskab for mine kollegaer, da jeg kom på arbejde senere)

Jeg vil skåne jer for billeder af min mund, så i kan se den færdige tand, men jeg kan sige at den virker og ALT er godt.

Det var en RIGTIG god oplevelse, hos verdens bedste tandlæge (efter min mening)!

I’m in love with my Coco….

Efter en weekend med regn og gråvej,- og en del arbejde, så tog jeg en timeout i går. Det var endelig blevet godt vejr. Så kribler og krabler det i mig for at komme ud. Så jeg stjal mig en udendørstime, selv om dagen var lidt presset. Den udendørs time jeg stjal til mig selv, blev med selskab. Coco, min kærestes lille Mops, gjorde mig selskab.

Deeejlige Coco

Deeejlige Coco

Jeg har gennem hele min barndom haft både hund og kat,- samtidig. Hvilket jeg egentligt ikke tror hverken hunden eller katten var helt tilfredse med. Men i mange år boede vi midt i en skov, så der var plads nok for dyrene at boltre sig på.

Jeg kan rigtig godt lide hunde, men hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg nok mest været til fysisk store hunde. Sådan nogle hunde man kan tumle med. Jeg tænker golden retriever, Sibirian huskie ect. Så jeg havde faktisk aldrig regnet med at jeg ville falde for en lille hund. (– Det er ikke umuligt at nogle af mine venner kunne have overhørt mig udtale ”lille tæppetisser” om små hunde) Men nu må jeg så æde mine egne ord. For denne lille Mops,- Coco, har gjort mig helt blød i knæene.

Jeg ved ikke meget om Mops’er, men de skulle efter sigende have været tempelvagt hunde i tidernes morgen.  Jeg ved ikke om det er en røverhistorie, men om ikke andet, så er det en god røverhistorie. Det har så helt sikkert ikke været Coco’s slægt, der har været tempelvagthund. For hvis hendes valg står mellem at gø og holde vagt vs at tage 5 min mere på den anden side,- så vælger hun 9 ud af 1 gange det sidste.

IMG_9291

Hun er det mest sociale dyr jeg nogensinde har mødt. Kan bedst lide at spise hvis vi andre spiser. Og hvad end om du sidder i en stol eller ligger på sofaen, så har du en lille, lettere gryntende, hund som bare gerne vil nusses. Det er svært at sige nej.

Denne nærhed Coco udviser, er lige så udtalt når hun er med ude at gå, som når hun er hjemme. Hun går aldrig langt væk. Og komme hun et øjeblik lidt langt væk, så kommer hun i fuld fjerspring tilbage.

Balanceproblemer.

Balanceproblemer.

Så Coco og jeg var en tur i Anemonerne, i foråret og den smukke natur.

PS. Sangen ” i’m in love with my Coco” har nogle lidt andre referencer end til en Mops, men titlen passer meget godt

Jakken er fra Culture: HER

Støvlerne fra Sorel: HER

Point of view.

Point of view.

IMG_9286

 

CABARET…teater når det er bedst

Forleden blev jeg inviteret i Det Kongelige Teater, den gamle scene, for at se “CABARET”.

FullSizeRender_2

Det tog mig faktisk en del år, før jeg forelskede mig i teater. Jeg har altid mere været en film/tv-pige.

På en eller anden måde var teater “lidt for meget” for mig. Lidt for meget mimik, lidt for overspillet, lidt for meget make up ect ect.

Men jeg gav ikke lige sådan op – så jeg blev ved med at prøve. Det første lille gennembrud kom, da jeg var inde og se musicallen CATS i New York som 18 årig. Jeg havde set mange andre stykker, men her var der et gennembrud. Derfra gik det bare fremad. Og nu holder jeg virkelig meget af at gå ind og se danmarks dygtige skuespillere på de skrå brædder. O

Denne aften var det så CABARET, der stod for skud.

Det er bare en fantastisk fornemmelse, at gå ind i Danmarks national teater. Hvor er der dog smukt. Jeg føler mig faktisk lidt ydmyg når jeg er der. Jeg tænker altid på hvor mange historier de vægge ville kunne fortælle. Om alt fra hvad der sker backstage, til sladder fra den royale balkon og lidt af historiens vingesus.

Her er sikkert blevet fortalt mange gode historier.

Her er sikkert blevet fortalt mange gode historier.

Det er det smukkeste loft i Det Kongelige Teater

Det er det smukkeste loft i Det Kongelige Teater

“CABARET” udspiller sig i  Berlin, 1931. To år før nazisterne overtager magten. Den unge amerikanske forfatter Cliff møder natklubsangerinden Sally i cabaret-klubben The Kit Kat Klub. (skønt navn til en natklub) Her står løssluppenheden, dekadencen og finkulturen i skærende kontrast til den tiltagende paranoia, der præger virkeligheden udenfor, hvor 2.verdenskrig står for døren.

Med afsæt i The Kit Kat Klub afsløres både kærlighedsaffærer og tragiske skæbner forårsaget af det tilspidsede, politiske klima. Cliff og Sally må være vidne til at se værtinden på deres pensionat, Fraülein Schneider, aflyse sit planlagte bryllup med den ældre logerende hr. Schultz, der viser sig at være jøde. Grundet det stigende jødehad i Tyskland på det tidspunkt.

Dramaet er igang.

I teateret satte vi os tilbage, og så begyndte jeg at ligge mærke til detaljerne. Musikerne i orkestergraven var dresset op i 30’er stil. Gennemført

Der var et minimum af rekvisitter, på nær på lyd siden. Hvis i er inde at se stykket, så se til højre i orkestergraven, der sidder en kvinde som virkelig gør dette stykke levende med lydeffekter.

En gennemført orkestergrav

En gennemført orkestergrav

Kulisserne er i storladen Las Vegas-stil, som fik min kæbe til at falde ned på brystet. og skuespillere gik ud på en platform, der gik som en tange ud til publikum. Hvilket virkede meget kraftfuldt. – Det havde de også gjort i Operaen, da jeg forleden var inde og se et stykke. Det virker!

Og så skal der lige ligges over 200 kostumer til. Og der nogle syersker, som virkelig har gjort et super arbejde.  Det spænder fra trash couture, det stilede til det sexede!

Og så var der jo skuespillet og sangen. Det var FANTASTISK! – Der er to hold skuespillere,  og da vi var inde og se det, var det FAMILIE Lehfeldt der kastede glans over scenen. Det gjorde de med bravour.

Jeg grinede, jeg gøs. Jeg var grebet, og på trods af to en halv times sidden på min flade, så var jeg underholdt fra ende til anden.

Så hvis man har set Moulin Rouge filmen, eller The Great Gatsby. Så vil man også kunne lide dette stykke.

Jeg kan kun sige; kom af sted, det kan kun gå for langsomt.

– Jakken er fra Ilse jacobsen, HER

Jakke fra Ilse jacobsen

Jakke fra Ilse jacobsen

Lorte Lørdag…..

….undskyld mit sprog. Men ud skal det.

Jeg har en dejlig bil. En EL-bil. BMW i-3. Den er dejlig, fordi jeg altid har 100 pakker og tasker med mig, og skal mange steder på en dag.  Og jeg har brug for den, når jeg skal på arbejde i Holbæk i studiet.

Men når jeg er i byen, så er min tro følgesvend ALTID min cykel. Min dejlige bedstemorcykel. Den har en kopholder og der er en pink blomsterkrans om cykelkurven. Og den gamle dame har da været i bedre stand, men jeg ved liiige hvordan jeg skal håntere de gamle gear. Jeg elsker min cykel, for det er min frihed til at komme alle steder hen.

Men nu er det eventyr så forbi.

Lørdags formiddag kommer jeg ned til min cykel, og det eneste jeg finder er dette:

De sørgelige rester

De sørgelige rester…

For helvede!!!! – Min cykel er stjålet. ghaælghæagjaægjaælgjaegdælkjalk (galde)

Jeg er med på at man i en brandert, på vej hjem fra byen, synes det er fristende at nappe et let lift hjem. Men hold nu fingerene fra andres cykler.

Den cykel var min frihed i byen. Jeg kunne være alle steder indenfor ca 15 min. Og nu er jeg helt handikappet. Er i klar over hvor svært det er at finde bil-parkering i indre København? Min cykel optager ikke en p-plads…optog (datid)

Jeg bliver så helt igennem arrig.

Så hvis du er tossen, der har stjålet en sort bedstemorcykel, med kopholder og resterne af en blomsterkrans på cykelkurven, vil du så ikke være sød og stille den tilbage??

– Ikke fordi jeg er så naiv, at jeg tror at cyklen bliver stillet tilbage, men hvor ville det dog vise lidt rygrad fra tyvens side.

….Og hvis du ikke aflevere den, håber jeg bare at for altid har punkterede dæk. #skideuslecykeltyv.

 

Older posts