• ···

På cykel rundt i Vietnam.

 

 

Min bedste ven i 4 timer.

Min bedste ven i 4 timer.

 

Det kommer nok ikke bag på dem som kender mig, at jeg godt kan lide at rejse og gøre tingene lidt anderledes.

 

Derfor endte jeg også på en 30 km cykeltur efter vi har kommet i land, efter vores tur på Saigon river. Læs HER.

 

Jeg vil tilstå at jeg gik i land, var det ikke lige en 30 km cykeltur, jeg så frem til. Men jeg må virkelig sige at det skal man virkelig gøre. Du får set nogle ting som du ALDRIG vil få set ellers.

 

Og der er ikke noget at være bange for, det bliver sørget for dig, ja i hoved og røv. Der er en mekaniker med, hvis cyklen skulle punkterer. Der er masser af vand og sukker pit stops.

 

Og du skal ikke frygte tempoet, for det er i absolut fint og stille og roligt. Og alle er i samme båd (30km i varmen) så stemningen er høj!

Cykelhjelm, det er også noget der bliver brugt i Vietnam!

Cykelhjelm, det er også noget der bliver brugt i Vietnam!

En Blæsende tur på Saigon River

På Saigon-River.

På Saigon-River.

 

Vietnam er ikke bare en fantastisk landnatur. Det er også en stolt søfarts nation. Derfor var det også en fornøjelse at se Saigon/Ho Chi Minh fra vandsiden.

 

Sidst jeg var i Vietnam var jeg på bådtur i Mekong, så det flydende marked. Så det var ikke det der stod for skud denne gang.

Dette var turen til ”Tunnelerne” som startede på vandet. Fordelen ved det er at man ser de Vietcon tunneler som ligger længst væk fra Saigon, og derfor er der færre turister.

 

Selve turen på floden er fantastisk. På vores dag, var det overskyet, så jeg var glad for at jeg havde taget en ekstra bluse med, for båden skyder en god fart og det er ikke til at få ørenlyd på båden. Så man er alene med sine tanker, og alene med at nyde den dejlige flodlinie. Man skal bla holde øje med bådenes udsmykning . Der er ofte 2 påmalede øjne på fronten af båden. De øjne skal holde øje med onde ånder og skræmme dem væk.

 

Og ellers ser man både, som både er hjem og arbejde. Og små flodlandsbyer som og huse, hvor familier lever et spartansk liv. Et lille indblik i et liv fjernt fra vores eget.

 

 

 

Noget af det man kan se på floden.

Noget af det man kan se på floden.

En af de hårdt arbejdende vietnamesere som er på vej ned til floden.

En af de hårdt arbejdende vietnamesere som er på vej ned til floden.

Det skal nok gå det hele.

Noget af det jeg ikke nåede sidst jeg var i Saigon, var et besøg i et tempel. Mine vietnamesiske venner har altid talt om det som en fredsfyldt oplevelse. Så da jeg havde dagen for mig selv, så satte jeg kursen mod en af Saigons Templer.

Når man taler med Vietnamesere, så siger de fleste af dem, at de er buddister, men egentlig ikke har en religion, men at de derimod hylder deres forfædre. Men fælles for dem alle er at de kan lide at gå til templet i ny og næ, og behandler det med stor respekt.

Og jeg må sige, når man kommer ude fra gadens dytten og larm, var det fantastisk at gå gennem porten og ind til en verden af ro. Jeg blev modtaget med smil og varme. Jeg trissede lidt rundt på må og få, og indsnusede den lidt forbudte og ukendte verden for mig.

Jeg faldt over mange små finurligheder, fra det som jeg troede var en kiosk, som viste sig at være stedet hvor man købte røgelsespinde mv til hyldest. Til de små spejdergrupper. Og de bedende med deres i-phones klar hvis nu den virkelige verden bankede på.

Det kan være lidt svært at forklare, hvad der skete, men da jeg gik derfra var det med et stort smil på læben, og en ro i kroppen. og den der følelse af, at på trods af mit liv ofte er hektisk og kaotisk, og jeg i bund og grund ikke ved hvad der sker et halvt år fra nu, så skal det nok gå det hele.

Utroligt hvad sådanne steder kan gøre.

 

lige ved indgangen til templet.

lige ved indgangen til templet.

Små drenge og pigespejdere holder til på tempelområdet. Og det er den smukkeste sang de synger og man bliver i vanvittigt godt humør af at sidde og se deres små sjove lege.

Små drenge og pigespejdere holder til på tempelområdet. Og det er den smukkeste sang de synger og man bliver i vanvittigt godt humør af at sidde og se deres små sjove lege.

Buddah troner smukt ud over de troende, mens præsten prædiker...og jeg INTET forstod.

Buddah troner smukt ud over de troende, mens præsten prædiker…og jeg INTET forstod.

Skoene bliver altid stillet inden indgang til Templet.

Skoene bliver altid stillet inden indgang til Templet.

Læg mærke til pigen til venstre. Foran hende på hendes bord ligger der en I-phone. så selv om man er til messe kan hun godt lige holde øje med de sociale medier. Det moderne Vietnam.

Læg mærke til pigen til venstre. Foran hende på hendes bord ligger der en I-phone. så selv om man er til messe kan hun godt lige holde øje med de sociale medier. Det moderne Vietnam.

Den smukke indgang til Templet midt i Ho Chi Minh.

Den smukke indgang til Templet midt i Ho Chi Minh.

 

Bluse fra Signal, HER

Øreringe fra GAIA, HER

Vietnam nam nam

Fantastisk indretning på The-Huset

Fantastisk indretning på The-Huset

 

Jeg har efterhånden en del lande under bæltestedet. Men ALDRIG har jeg været i et land, hvor man spiser så godt, som i Vietman. Man skal selvfølgelig være til den slags mad. Men er du til friske krydderurter og ting som smager af noget (chili, hvidløg, ingefær mv) så er det her et slaraffenland for dig.

Egentlig ville jeg bare kunne anbefale alt. For mig virker det som om at man bare ikke kan spise dårligt i Vietnam. Jeg har ihvertfald ikke prøvet det, ej heller på den værste turistfælde. Og her mener jeg alt. Alt fra det lille gadekøkken, hvor man sidder i baby-plastik stole, til den lækre moderne cafe.

Men der er dog stadig et par stykker jeg vil fremhæve:

“The khanh casa teahouse” ligger i District 1. – Her møder det moderne østen, det gamle og traditionelle østen. Unge hippe vietnamesere med fler farvet hår, sidder blandt de turister som har forvildet sig herind (mig…2 gange) Det hele er bygget op ad beton, men malet i fine pastelfarver i asiatiskstil. Tjenerne prøver en form for engelsk, men tegnesprog kommer du længst med. (mit vietnamesiske er meget rustent 😉

Maden er SUBLIM, og prisen overkommelig. Kan anbefales både morgen og aften.

Valgt den øverste....og tog den igen dagen efter, og det er sjældent at jeg tager samme sted hen 2 gange!

Valgt den øverste….og tog den igen dagen efter, og det er sjældent at jeg tager samme sted hen 2 gange!

De borde du spiser ved er originale gamle syborde.

De borde du spiser ved er originale gamle syborde.

Rulle smæk fyldt med smag og friskhed

Rulle smæk fyldt med smag og friskhed

Bun Po.... fantastisk suppe

Bun Po…. fantastisk suppe

FullSizeRender

Beton vægge møder, smuk traditionelt malerarbejde.

Beton vægge møder, smuk traditionelt malerarbejde.

 

 

“L’usine” ligger ogå i district 1 lige ved teateret. Men her skal du søge stedet, for det er ikke sådan lige til at finde. indgangen er gennem en galleri smøge. Og når  det så bliver lidt spooky, skal du ikke vende om. Så skal du gå gennem den lille gyde og op ad en trappe. Hvis du er nået så langt uden at vende om, så venter der dig noget godt. Det er IKKE vietnamesisk mad, men mere europæsik, og jeg kan klart anbefale deres kager og desserter. Men det er ikke bare et godt spisested, det er også et galleri, hvor der er lækre sko, tøj, nips og ting og sager, som på en eller anden forunderlig måde bare MÅ købes.

“NGON” på Pasteur street. Her får du virkelig en bid af Vietnam. Ud over at det er en skøn vibe stedet har, så kan du se hvordan din mad bliver lavet. Du sidder i midten af stedet og spiser og hele vejen rundt om er der så vietnamesiske køkkener. – Vietnam har mange forskellige smage, idet landet har været opdelt i så mange år, så der er mange egnsretter og måder at lave dem på. Det kan man følge med i her, og se hvordan det hele bliver til. Man skal ikke blive skræmt af at der ikke er stoppet med køleskabe. Råvarerne her er friske, og de bliver alle brugt, og her får intet lov til at blive gammelt.

IMG_3931

 

Hvad kan jeg sige,  Nam Nam spies Vietnam!!!

Generationer mødes på et posthus i Vietnam.

…… Fortsat fra tidligere indlæg, læs HER.

Posthuset indefra, hvor Ho Chi Minh smilende troner for enden.

Posthuset indefra, hvor Ho Chi Minh smilende troner for enden.

 

….En af de ting jeg klart vil anbefale man skal se i Ho Chi Minh City, er det gamle, men stadig funktionelle posthus….og så koster det ikke noget at komme ind og se.

Det er en utrolig velholdt bygning, der bare emmer af historie. Da jeg var i Vietnam for 3 år siden, så den lige sådan ud, og det kommer den nok til at gøre i 100 år endnu.

Der er noget specielt ved at gå ind i bygningen, hvor tiden har stået stille og nye lyden af stepmler, der stadig bliver hamret i med hånden. Gå over og købe et postkort og gørefrimærkerne våde, her er der ikke noget mobilporto, og alt betales kontant. (det koster ca 5000 dong for postkortet og 12.000 at sende det til DK.- så ca 5,50 kr i alt)

Min kærestes sønner på 15 og 18 år skulle, søde og betænksomme som de er, sende et postkort til deres mormor,- bliver lige i skrivende stund ramt af dårlig samvittighed, jeg kunne jo have sendt et kort til min mor og far :-(. Nå men generationskløften viste sig tydeligt da den ene spørger; “Er det er man skal skrive adressen??”…. #mailgeneration.

Jeg smågriner, og siger ja, “og Packman og Raider siger jer vel heller ikke noget, vel?”

svar; “Hvem?” – i et split sekund følte jeg mig pludselig tusse gammel.

….Må men generationerne mødes på posthuset i Vietman, under høje hvælvinger og frimærker.

IMG_3936

Posthuset er så ikonisk at mange brudpar bliver fotograferet ude foran...det synes min bedre halvdel skulle foreviges...som jeg så også synes skulle foreviges.

Posthuset er så ikonisk at mange brudpar bliver fotograferet ude foran…det synes min bedre halvdel skulle foreviges…som jeg så også synes skulle foreviges.

katedralen, som også er et "must see" ligger lige ved siden af posthuset.

katedralen, som også er et “must see” ligger lige ved siden af posthuset.

Older posts