Superb Sunday

Skal – skal ikke?

IMG_5248Jeg mener det var i sidste uge, at der på DR blev vist et program hvor et kejsersnit blev vist. Det startede en lille debat…ihvertfald hvis man fulgte med i den.

Jeg synes det var ret interessant, specielt med en baby i maven. (Læs her)

I Frankrig er kejsersnit helt normalt. Du får en tid. Kommer ind, baby ud. Det er min forståelse at det er normen.

Jeg var til jordmoder forleden. Der blev jeg ret overraket med hvad jeg blev mødt med. Jeg har haft 2 jordmoder-møder, nu med 3 forskellige jordmødre og med lovning på at næste møde bliver med en 4,- men det skulle så være den sidste. Den ene jordmoder var “elev”, så i alt fairness, er jeg nede på 3. Men det var nu ikke det, som overraskede mig.

Jeg fortalte at jeg var i tvivl om naturlig fødsel vs kejsersnit. Og ville gerne vide mere.

Så fik jeg en forklaring som lød på, at ved kejsersnit kommer der et ar på livmoderen som gør at man maks. kan få 2 – 3 børn og at det arvæv som skabes vil kunne skabe store problemer i fremtiden.

Så fik jeg en fortælling om jordmoderens egen fødsel af hendes 4 børn og derefter en historie om hendes datter, som ved fødselen af hendes barnebarn synes at smerten havde været uudholdelig, men at hun ville gøre det imorgen igen, på grund af den følelse det var at ligge med barnet. Og så skulle jeg jo også vide at i “et af de sydamerikanske lande” brugte de kejsersnit som naturlig børne-begrænsning. Det var her filmen knækkede for mig. Jeg har læst meget om kejsersnit vs. naturlig fødsel. Men idet jeg aldrig har prøvet nogle af delene, har jeg brug for at få en uvildig beskrivelse af for og imod de to muligheder. Derfor synes jeg også det var naturligt at spørge jordmoderen.

Som jeg ser det, fik jeg en følelsesmæssig og meget personlig holdning til hvad jeg “burde vælge” – Det var jeg ret overrasket over.

Jeg er helt klar over hvad normalen for fødsel er i Danmark. Men jeg troede faktisk at der var et frit valg,  og at man skulle have nøgtern råd og fakta, og ikke et samvittighedstrip.

Jordmoder-eleven brød ind og foreslog at jeg skulle tale med en læge fra kejsersnit-afdelingen på Riget, for at få mere viden, så jeg kunne tage den beslutning jeg ville have det bedst med.  Jeg har stor respekt for hende, at hun faktisk afbrød de personlige historier og forstod mit dilemma. Istedet for at tænke på hvad hun selv synes var rigtigt.

Øreringe fra Gaia, FOKUS, kan bruges på flere forskellige måder. til 649,-, HER

Armbånd med diamanter på linie, til 999,- HER

Jakke/cardigan fra Coster Cph, HER

 

   

15 kommentarer

  • Maja

    Jeg vil sige tillykke med in graviditet, du skal gøre hvad du føler er bedst for dig og din baby, jeg har fået 2 drenge, begge ved kejsersnit, det var ikke eget valg, men min første lå forkert, og derfor blev det kejsersnit, jeg er resultat negativ, og de glemte at give mig den indsprøjtning som skulle forhindre resusfakoren ved næste barn, derfor kejsersnit nr 2 jeg har Ingen gener, så derfor gå med hvad du føler for kærligste Maja 🍼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Kære Cecilie, stort tillykke med graviditeten🍼. Jeg tror desværre, at du vil møde den samme holdning hos lægen, jeg tror de er så fagligt stolte, så det svært at tale for kejsersnit. Når det er sagt, så har jeg selv født naturligt 2 gange, det har været en god oplevelse begge gange, omend det gjorde p… naller. Jeg havde inden gået til fødselsforberedelse hos Apa, det vil jeg helt sikkert anbefale det eller lignende, jeg ved af erfaring, at det at være forberedt på det ukendte kan hjælpe dig, for husker godt følelsen af det ukendte og alle (skræmme) historierne. Uanset hvad du vælger, så kan der være komplikationer ved begge dele og ingen børn er kommet til verden rigtigt eller forkert😊. Pøj pøj med dit valg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Cecilie
    Du skal uden tvivl gøre det du selv føler ville være bedst. Jeg tror på man selv har en mavefornemmelse for den slags. Jeg havde en kompliceret fødsel som endte med akut kejsersnit. Jeg var det hele igennem og alligevel endte jeg med en stor operation. Hvis jeg havde vidst det havde jeg uden tvivl valgt et kejsersnit på forhånd. Og nej det er bestemt ikke uden omkostninger og få et kejsersnit. Men det kan det også være at føde vaginalt. Jeg ved stadig ikke hvad jeg ville vælge hvis jeg blev gravid igen. Men at en jordemoder er så fordømmende, er på igen måde i orden. Der burde være forståelse for det enorme tankemylder en graviditet bærer med sig. Og ellers har man måske valgt en forkert profession.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Som læge, ville jeg også anbefale naturlig fødsel, af sundhedsmæssige videnskabeligt beviselige årsager. Kejsersnit er desuden på linie med en operation med risici. Det er lægerne der afgør metoden, og ikke bare noget man bestiller.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Krebs

    Allerførst tillykke med graviditeten …
    Som mor til to – den ene født vaginalt, taget med sugekop og med det til følge endte fødslen for mig med en kæmpe bristning og efterfølgende knapt 2 timer i fuld narkose for at blive “lappet sammen”. – den anden født med planlagt kejsersnit. Efterfølgende ingen komplikationer overhovedet og til det skal siges, at jeg ikke var særlig god til at lytte til råd om bl.a. ikke at måtte løfte….
    I dag er jeg ikke i tvivl om hvad mit valg ville falde på, hvis jeg skulle vælge imellem en vaginal fødsel og et kejsersnit. Jeg ville til enhver tid vælge et kejsersnit igen, men desværre er det nok mange steder og for mange noget der bliver nødt med en vis forargelse og en masse historier taler for vergianale fødsler og imod kejsersnit, men i min verden er der for og imod alting. “Der er stor risiko ved er kejsersnit fordi det er et indgreb, risiko for infektion bagefter, for smerter, ardannelser, men der er så sandelig også en risiko ved vergianale fødsler, som bristning af livmoder under fødslen, bristning af mellemkød med efterfølgende gener som inkontinens.
    Dybest ser så er det vigtigst, at følge hvad nu man selv føler for og så se lidt stort på andres fordomme og huske, at man oftest kun hører mange af de dårlige historier. Hvad enten du vælger det ene eller det andet, så held og lykke…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merethe

    Hej. Tillykke med graviditeten 🙂
    Jeg har altid frygtet en vaginal fødsel og altid sagt, at jeg skulle have kejsersnit, men da jeg så pludselig blev gravid, så tænkte jeg aldrig på kejsersnit, men det var pludselig helt okay for mig, at det skulle være den normale måde. Nu havde jeg vendt 180 grader og skulle ihvertfald ikke skæres i 😀
    Jeg var heldigvis heldig med en forholdsvis hurtig fødsel, og ja, det gjorde da pisseondt, men det var en oplevelse, og jeg har aldrig fortrudt, at det blev den normale fødsel.
    Pøj Pøj med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Kære Cecilie

    Jeg har født ved PK pga. UK. Jeg ville meget gerne have født vaginalt, fordi som flere skriver er der undersøgelser der dokumenterer, at det er bedst for mor og barn. Du skal være opmærksom på at du ved kejsersnit har en længere helingsproces end ved en vaginal fødsel, medmindre der har været komplikationer ved den vaginale fødsel. Efter kejsersnittet får du smertestillende, fordi du skal være smertedækket ellers kan det være svært at tage sig at den lille. Hvor ondt og hvordan man tackler smerterne er naturligvis individuelt. Min erfaring er dog, at jeg var på piller en uge efter fødslen, havde ondt flere uger efter, og så må man selvfølgelig heller ikke løfte mere end baby i de første 6-8 uger. Så hvis du ikke har hjælp i hverdagen, kan det potentielt være en udfordring. Mit sår er helet fint men jeg kan halvandet år efter dog stadig mærke at det trækker/spænder i den ene side af arret. Og ja der kommer arvæv der kan give udfordringer ved ny graviditet, men det behøver ikke at være tilfældet. Så der er smerter uanset om det er den ene eller anden vej baby kommer. Jeg ville dog foretrække at have smerterne før fødslen.

    Jeg synes som udgangspunkt ikke at kejsersnit bør være et frit valg ud over de situationer, hvor det er medicinsk begrundet. Jeg oplever ønsket om kejsersnit som et samfundsskabt behov, som er et resultat af at baby er blevet et projekt, og et generelt ønske om kontrol i denne del af livet også. At få en baby er dog et af de største kontroltab man kan opleve, fordi du som forældre skal sætte barnets behov før dine egne.

    Når alt dette er sagt var mit PK en meget positiv oplevelse, og foregik meget lig det, der blev vist på tv. Held og lykke med din kommende fødsel om den bliver vaginalt eller ved kejsersnit, der kommer noget fantastisk ud af det, uanset hvilken vej baby melder sin ankomst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Kære Cecilie
    Ja, man vil kunne få et kejsersnit i Danmark, men hvis det ikke er med baggrund i en læges vurdering, vil man skulle “slås” for at få lov til det. Det skyldes dels at det er bedst for barnet at blive født vaginalt, men prisen for et kejsersnit er jo også højere end prisen for en vaginal fødsel.
    Jeg har prøvet begge dele, og som andre skriver er det jer der skal beslutte hvad der passer bedst for jer. Men du skal absolut ikke regne med at en fødselslæge vil være mere neutral, de vil til hver en tid prøve at få en til at føde vaginalt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vædderen

    Kære Cecilie
    Det må efter min mening være op til den enkelte kvinde at bestemme, hvordan hun ønsker at føde. Jeg har ikke fået kejsersnit og vil til en hver tid foretrække en almindelig fødsel frem for en operation, som et kejsersnit jo er.

    Jeg fik mit første barn i Frankrig og kender ikke umiddelbart nogen franske kvinder, der har født ved kejsersnit. En hurtig søgning viser også, at andelen ligger på 21 % i Frankrig – mod 22 % i Danmark.
    (http://tempsreel.nouvelobs.com/sante/20150309.OBS4173/la-france-championne-des-cesariennes.html)
    Held og lykke med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære Cecilie
    Jeg har haft 3 kejsersnit (1 akut og 2 planlagte) og 2 alm fødsler.
    Du skal absolut lytte til hvad du og din kæreste har det bedst med. Oplevelsen er lige så stor uanset hvordan dit barn kommer til verden. Jeg er glad for at have oplevet begge slags fødsler. Undersøg begge slags grundigt inden du vælger.
    Held og lykke med din fødsel og dit barn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Først stort tillykke med graviditeten! Jeg er selv gravid for anden gang og nærmer mig termin og naturlig fødsel nr. 2! Jeg forstår udmærket dine tanker omkring kejsersnit – det er en virkelig skræmmende og ukendt tanke at skulle føde naturligt! Jeg overvejede selv kejsersnit!! Når det så er sagt, er jeg så glad for at jeg endte med at føde naturligt! Der er virkelig også noget smukt over det kroppen kan ved en fødsel! Og så er det virkelig fedt at se hvordan man selv reagerer når man bliver max presset! Og og og den oplevelse har du sammen med din kæreste resten af livet! Det er helt fantastisk! Jeg havde selv en lang og hård fødsel, men det er samtidig den mest fantastiske oplevelse jeg nogensinde har haft – og jeg glæder (!!) mig sgu til det igen! Er sikker på at I vælger det der er rigtigt for jer (for man er virkelig to og han betyder så meget) men jeg vil klart råde dig til den naturlige fødsel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Jeg har fået kejsersnit ved begge mine fødsler, det første akut, det andet selvvalgt. Jeg har ingen problemer med ar og andet hverken udenfor eller indefrosset. Mine børn er sunde og raske og har ingen har de “skrækting”, som mange fortæller om i forbindelse med kejsersnit. Jeg vil råde dig til at gøre det du selv føler bedst for ☺️ Al held og lykke med den lille ny.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Man kan sagtens få kejsersnit på maternelt ønske. Nå det så er sagt, er der evidens for, at det er bedre for baby, bedre for din krop og dit sind at føde naturligt. Også selvom kejsersnit nærmest er standard i andre lande.

    Og mht arvæv kan man få ret grelle komplikationer senere i livet, bla ifa tarmslyng.

    Ingen skal komme i nærheden af min (højgravide) mave med en skalpel, medmindre det handler om liv eller død for mig eller lilleprutten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Jeg ville da så gerne have født normalt men min datter’s hjerteslag gik fra at ligge stabilt på 145 til 175 på et øjeblik samtidig med at maskinerne kom med en event der betød at hun skulle ud meget hurtigt, var ikke utryg på nogen måde, men hverken manden eller jeg havde talt med jordemor om kejsersnit da det ligesom ikke var aktuelt før eventet opstod, men hvis det er pga. vesmerterne man vil have kejsersnit så er anæstesilægerne rigtig dygtige til at lægge epiduralblokade.
      PS. En mave er ingen hindring for en vandre/klatretur på Island

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Superb Sunday