Smarte bikinier til poolen eller stranden:
Phax Swimwear
Missguided
Dorina
Tommy Hilfiger
Trendyol
O'neill
Jeg har her på ferien læst Sara Omars ´Dødevaskeren´. Den har ligget et stykke tid på mit bord, og når man har en 2-årig, så er det ikke lige så tit, at man får læst bøger - som i aldrig.
Jeg læste denne her, fordi der var et par nætter, hvor jeg ikke kunne sove, og det tog mig 2 dage at læse den. Jeg kan lige så godt sige, at det er en af de bøger, som, jeg synes, er en af de bedste bøger, som jeg nogensinde har læst.
Det er en bog, som giver stof til eftertanke, men jeg vil også være helt ærlig og sige, at det er en af de værste bøger, jeg har læst. Det skal forståes på den mest positive måde, fordi den har siddet i mig fra den første dag, jeg gik i gang med bogen, hvor jeg læste halvdelen af den, til at der så gik 4 dage, hvor jeg så kunne læse den sidste halvdel.
Jeg græd så meget, da jeg læste den her bog. Det har også noget at gøre med, at jeg er mor til en 2-årig pige og slet ikke kunne rumme alt det, som skete ved den her lille pige, som er hovedpersonen i bogen. Jeg vil ikke afsløre alt muligt, men jeg vil bare sige, at hvis man vil læse en god bog, så skal man læse ´Dødevaskeren´.
Jeg vil dog sige, at man skal lige have lidt overskud på kontoen, fordi har man ikke det, og man bliver så følelsesmæssigt revet med i fortællingen, som jeg gør, så er det en rigtig hård bog at læse, men jeg vil stadig anbefale alle at læse den. Den er også sindssygt godt skrevet.
Stor respekt til Sara!!