Praktisk Info:
FAYT - Bikini. Ikke den jeg købte, den her er alt for "offensiv" til mig.... :-)
Odd Molly - Fantastisk kimono som kan bruges over badetøjet, eller i byen om aftenen!!
Nivea - Solcreme - MUST HAVE
Nivea - Aftersun - Must have sammen med solcremen!!!
Da jeg var på optagelser i Brasilien, var det dejligt varmt, og efter en hel dagsoptagelse, besluttede holdet og jeg, at vi ville ned og svømme. Vi befinder os i Brasília, som er hovedstaden i Brasilien, og den ligger ud til en kunstig anlagt sø.
Vi valgte, at vi ville prøve at svømme en tur i søen. Vi vidste godt, at der var krokodiller lidt længere oppe i søen, men vi havde fået at vide, at i det område, hvor vi ville svømme, var der ikke nogen krokodiller. Så der var ikke noget at være bange for. Der var heller ikke piratfisk eller noget andet, som man kunne forstille sig, der ville være. Men det sidder jo alligevel lidt i baghovedet, at der kan være nogle dyr, som ikke lige er der, når man bader i Vesterhavet derhjemme.
Jeg stod og dyppede tåspidserne nogle enkle gange i vandet, før jeg tænkte, at nu skulle jeg tage mig sammen og ikke være en tøs, og jeg skulle bare kaste mig ud i det. Det gjorde jeg så. Heldigvis så kom mine kollegaer også med, og så var det en fantastisk oplevelse – vandet var så skønt. Vandet var lunt og rart, og vi plaskede rundt og hyggede os.
Lige pludselig kiggede jeg over til venstre, som vi lå derude i søen, og så syntes jeg, at jeg så noget brunt noget, som lige stak op, og det syntes jeg ikke, var der før. Jeg kiggede et par gange, og jeg syntes, at det bevægede sig. Jeg spurgte så drengene, om det var et stykke træ, som lå derover og flød hen mod os. Hvor de svarede, at det kan da godt være. Men NEJ, det var ikke et stykke træ, for træ svømmer ikke hen mod en!!!!!!!!. Det bevægede sig. Og det bevægede sig hen mod os!!!!!!
Jeg skal godt nok love for, at vi kom op i en hurtig fart. Der kom altså fart på. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv svømmet så hurtigt og kommet så hurtigt ind til kysten igen. Da vi kom op, kiggede vi så lidt nærmere på det der træ, som pludseligt var kommet tæt på. Det skiftede retning, der fandt vi så ud af, at det var en ”brasiliansk bæver”. Som IKKE spiser mennesker eller noget. Men til mit eget forsvar vil jeg sige at den ”Brasilianske bæver” – Som jeg har døbt den. Altså er stor som en hund.
Da vi opdagede det, åndede vi lettet op, og hoppede i vandet igen og svømmede ud. Jeg må ærligt indrømme at min puls havde raset derudaf og jeg følte virkelig livet strømme igennem mine blodårer. Jeg må sande at hvis jeg troede, at jeg ikke var bange for krokodiller, Så tog jeg fejl. Det er bare ikke er noget, jeg har lyst til at møde, når jeg ligger og tager mig en aftensvømmetur.
