Sheiker, letlevende damer og mig.

Sat godt tilrette i den bløde sofa på Sass Café.

Sat godt tilrette i den bløde sofa på Sass Café.

 

Hold nu op en oplevelse!!! Hvor er menneker dog facinerende, og det mener jeg fra bunden af mit hjerte. Jeg havde en interessant oplevelse da vi var ude at spise forleden.

 

Vi skulle til middag på SASS cafe i Dubai. Jeg har været på den i Monaco og nu skulle den prøves her i Dubai.

 

Kort fortalt, er Sass et besøg værd, hvad end det er til drinks, eller til mad. Torsdag og fredag aften bliver der, efter spisning, natklubstemning, ellers bare rest. Meget alla ”Ketchup” i Pilestræde i København, til dem som kan huske det J Der er altid mennesker man kan se på, og falde i snak med, men det er, i min mening, godt, men for dyrt for hvad man får.

 

Nå men vi bliver anvist det bord vi har bestilt, og det er lige ved siden af et andet par. En araber i national dragt, og en meget smuk pige, med de største ”naturlige læber” jeg i mit liv har set.

 

Vi har knapt sat os, før vores Sheik søger vores opmærksomhed. Og stiller det spørgsmål, som alle stiller i Dubai som det første; Hvor er i fra? Vi svarer og han kvitterer på perfekt engelsk med at fortælle at han er fra Dubai, har gået på London School of Economics. Han fortæller hvordan Dubai er blevet til, at det hed XXXXXXX før det hed Dubai. XXXX betyder mødet mellem øst og vest (Jeg troede faktisk at det var Istanbul/Constantinobel der betød det) Jeg sidder, mens han taler, og følger med i han fagter, for som den smykke designer jeg nu ser, er jeg et ur der er så diamantbesat at det nærmest skær i mine øjne, armbåndene han har på, funkler i takt med uret, og jeg tænkte, at hvis jeg skulle tegne et billede af en sheik, så ville jeg tegne det præcis sådan her.

Snakken fortsatte og som en sand landsmand, dissede han Abu Dhabi, og forskønnede Dubai. En længere snak. – På INTET tidspunkt præsenterede han os for sin date. Hun var russer, under samtalen hørte jeg hende tale i telefon, og så var geografien på plads. Hun var smuk, og på trods af at jeg har været med i vild med dans og har haft nogle ultra korte kjoler på, så slog hun mig med længder. Jeg tror faktisk aldrig jeg har set en så kort kjole/bluse, set så store læber, set så spidse negle, set så perfekt hår, set så perfekt make up…hele aftenen. (hun gik på toilet 8 gange mens vi var der, jeg begyndte at tælle for sportens skyld)

 

Da det til sidst bliver lidt akavet at han viser os så meget opmærksomhed og vi endnu ikke har fået bestilt forretterne, undskylder vi os, og lever lidt i vores eget selskab. Nu pludselig med endnu et emne at vende. Hvor har de mødt hinanden, hvad er deres historie? Ect.

 

Aftenen fortsætter, og vores ven, -ikke vores veninde, bliver ved med at søge samtalen med os. Og han, jeg nåede faktisk aldrig at få hans navn, han fik heller ikke vores, men det var nu ikke så vigtigt med vores korte møde. Historierne han fortalte var spændende og ingen tvivl om at han var en berejst og vidende mand. Perspektiver på verden, resturant anbefalinger, fortællinger om hans land som gav nuance.

Her med den VILDESTE dessert

Her med den VILDESTE dessert

Men der var en klar adskillelse mellem de 2 personer ved bordet ved siden af os. Sheiken og hans blonde veninde.

Tankerne fløj gennem mit hoved, for der var ikke kærtegn og varme imellem dem. Sætningerne korte og bundede ikke i voldsom interesse. Hvad fanden var deres realation? Og jo, min fordomme kom da også op til overfladen om hvilket set up de nu havde……

 

Men til sidst sætter han sig over ved siden af hende, og de holder i hånden. Det var på samme side, som jeg sad, og så gik snakken selvfølgelig igen.

 

De havde kendt hinanden en uge, og hun var fra Moskva. Da hun gik på toilettet for 8 gang, betalte både han og vi.

 

Vi gav hånd og sagde tak for en god snak, og i den forbindelse, ønskede jeg ham held og lykke med forholdet…..han lagde hovedet på skrå, smilede skævt og rystede på hovedet……hvad det så end skal betyde??…..

 

Det er præcis oplevelser som denne, der gør at jeg ELSKER at rejse og møde mennesker. I et lille øjeblik har jeg fået lov til at få et mikroskopisk indblik i et liv, som er så fjernt fra mit eget. Mine fordomme sat på prøv, nogle bekræftet andre afkræftet. Nogle sande, nogle ikke.

Verden er virkelig mangfoldig.

Russiks skønhed, Sheiken og jeg.

Russiks skønhed, Sheiken og jeg.

En ægte Sølvarm

image

 

Jeg er sikker på at alle, på et eller andet tidspunkt har spist en ”sølvarm” aka en durum rulle.

Hvad end om det har været på vej hjem fra byen, eller det har været dagen efter med tømmermænd, eller bare en på farten. Jeg må sige at jeg har spist min del af Sølvarme. Det bunder ganske enkelt i at jeg engang læste en artikel, der hævdede at durumruller var den sundeste form for fastfood man kunne spise. ”Ja-tak” tænkte jeg og har siden spist med god samvittighed. Men der er jo STOR forskel på sølvarme, og ALLE har deres favorit sted. Og nu har jeg fundet mit. Det er bare så ærgerligt at det ligger så pokkers langt væk. Nærmere bestemt 7 timers flyvning.

 

Hvis du nogensinde kommer til Dubai, så tag ind til den gamle by, ikke kun for at se ”Guld-souk’en” Men også for at få den mest skønne autentiske mad.

Vi fandt stedet. Der lå papirer på gulvet, bordet var ikke tørret grundigt af og jeg var helt ked af at jeg havde glemt min håndsprit, sådan er det altid, man skal bruge det, så har man har glemt det!

 

Der var plastik stole, mænd i arabisk outfit, kvinder i burka, smilende børn, hvide turister, sorte turister alle sad bare samlet der i vores lille plastik-paradis.

 

Det som gjorde vi faldt for stedet var travlheden. Mens vi sad der skiftede bordene ejere 3-4 gange. Hvilket kun kunne betyde at maden var frisk og god, med så mange servieringer.

 

Vi bestilte lidt forskelligt fra kortet. Lokalt mad, humus, falafel….og den famøse sølvarm…..

 

image image

Det smagte himmelsk! Specielt Sølvarmen var nok den bedste jeg har smagt til dato. Den smagt faktisk så godt at jeg glemt at tage billede af den….. og det skal lige siges af vi, 2 personer, spiste os mætte for 38 kr og der var ingen af os der blev syge bagefter.

 

Så hvis du er i Dubai, så giv dig selv den oplevelse at tage i den gamle by og spis i Plastik-Paradiset.

image

Pool sladder

image

 

Jeg møder altid mennesker – heldigvis. Thomas kalder mig en menneske-magnet. Men jeg synes andre mennesker er så utrolig spændende. ALLE har en historie at fortælle,- og som oftest vil de også gerne fortælle den.

Det skete også ved poolen i Dubai. Vi faldt i snak med tyskeren Roland, som har været her som ex-pat i 9 år, og her faldt snakken på integration generelt og flygtningeproblematikken i Europa.

Det blev en ret interessant snak. Det var en snak der varede i lang tid og der blev kastet mange spørgsmål ud fra min side…og lyttet meget.

…og huske nu, at det jeg hørte Roland sige, IKKE er et udtryk for MIN holdning, Men Rolands holdning. Men ikke desto mindre gav det stof til eftertanke.

Idet Roland, efter 9 år, havde skabt sig et liv her, spurgte jeg ham hvordan han blev integreret i samfundet her.

Han svarede: Det er jo et spændende spørgsmål, specielt i disse dage hvor der er så mange flygtninge, der strømmer ind i Tyskland.

Han fortalte at der er ca 15.000 tyskere boende i Dubai (ca 5000 danskere) og han meget hurtigt kom i kontakt med dem via FB-sider.

Hvad med lokalbefokningen? Kunne jeg ikke dy mig for at spørge, har du nogle venner der? Og her kom Roland så ind på flygtningene.

”Det er sjovt” siger Roland ”jeg tror ikke på integration. Jeg kan tage udgangspunkt i mig selv, Jeg er fremmed i et andet land på 9 år, og jeg ved at jeg ikke er integreret. Jeg ser andre tyskere og europærer. Ikke fordi jeg ikke vil have lokal venner, det vil jeg rigtig gerne. Men for mig er forskellene for store. Det starter allerede ved når vi skal beslutte os for hvor vi skal spise. Ofte kan ”de” lide krydret mad, det kan jeg ikke, jeg bliver syg af det. De drikker ikke, det gør jeg. Til gengæld ryger de, det gør jeg ikke. Vores børn går i seng kl 19, deres går i seng ved midnatstid. Vores værdigrundlag for samtaler er vidt forskelllige, derfor orker jeg ikke at gå ind i et samvær med dem, og DERFOR tror jeg heller ikke på integrationen af flygtningene, fordi jeg tror de er lige som jeg. I bund og grund ønsker de ikke at ændre deres normer.”

…. Herefter fortsatte samtalen.

Jeg er ikke enig med Roland, men jeg respekterer hans holdning, MEN Jeg har selv boet i udlandet i mange år, hvor jeg bl.a. Kva. det universitet jeg gik på, fik mange lokale venner. Det gjorde mig meget beriget og jeg fik et unikt indblik og forståelse for en anden kultur, som jeg aldrig ville have været foruden.

Men vi som mennesker er jo forskellige og vi har forskellige holdninger.

Rejse: MOMONDO

Kjole: ELISE GUG

Bikini: CHANGE

 

image