Gletcher Stop

FullSizeRender-16

 

I Lørdags skrev Jeg om Mont Blanc. (HER)

Og da jeg var igang med at rydde ud i alt det der lå på Computeren, så faldt jeg også over denne lille video, fra da vi trænede til at komme op på Mont Blanc.

Videoen viser hvordan man skal stoppe sig selv, hvis man falder når man vandrer på sneen, og fortsætter med at lide ned af gletcheren.

Det ser måske let ud, men man får helvedes meget fart på, og det var noget af en udfordring.

 

 

…fidusen er at man skal op at stå på alle 4….det virker mærkelig, men det virker faktisk!

Hvorfor glemmer jeg altid???

Jeg skriver ofte dagbog når jeg er ude at rejse. Det er en god måde at huske alle de fantastiske oplevelser og følelser man har. jeg ved ikke hvordan i har det, men jeg husker alt tydeligt i ugen efter, og derefter fortager tingene sig. Stednavne, oplevelser ect. Selvfølgelig er der stadig noget, der hænger ved. Jeg har på mange måder en dårlig hukommelse. Så jeg skriver for at huske og kunne nyde igen. – Derfor er det jo faktisk også skønt at have bloggen, som bliver en slags livsdagbog for mig.

Her er et lille skriv som jeg ikke har delt før, fra da jeg var på vej til at forsøge at bestige Mont Blanc.

FullSizeRender-17

Vi er i Chamonix…Mont Blanc Venter lige om hjørnet…eller rettere det venter på fredag, hvis vejret, højdesyge og alt andet flasker sig.

Men først skal vi lige forberede os. Det betyder træning med isøkser, stop-træning,- for hvis man falder ud ud over kanten, så er det meget praktisk at kunne stoppe faldet.

Jeg går til denne træning med alvor, for jeg er helt bevidst om at det at bestige Mont Blanc kan være fatalt. Derfor er jeg som Silas i “Terkel i Knibe”, jeg lytter, prøver og er flittig. Men der er også en anden motivations faktor. Det ganske enkelt SUPER, SKIDE, MEGA sjovt.

FullSizeRender-16 FullSizeRender-13

Denne træning, hvor jeg sveder, det gør ondt, min balance bliver testet, min fysik afprøvet og min vilje sat på spil….det er virkelig noget jeg godt kan lide. Og jeg lærer noget. Jeg troede måske at jeg vidste meget om vandring og bestigning af bjerge. Men det var så lige indtil jeg mødte vores guider. Nu holder jeg kæft og lytter. For de drenge ved hvad de snakker om. Og en ting er sikkert at det at bestige Mont Blanc er ikke en søndagstur. Det er alvorligt. Og drengene tager os ikke med op hvis de ikke synes at vi er klar. – Hvilket er helt i orden.

Men der er lige en lille ting; vejret….her er 30 grader, og der er 0 i 4000 meters højde. Kan det være at det er for varmt??

….Det viste sig så at det var for varmt. Så det blev i sidste ende Mont Blanc du Tacul vi besteg. Men jeg har stadig en aftale med Mont Blanc. Det skal bestiges!

FullSizeRender-14 FullSizeRender-15

Hér skal man spise fransk……….

Jeg tror ikke man kan finde et mere typisk fransk sted at spise.

IMG_3196

 

Indretningen taler meget for sig selv. – Jeg tror vi var det eneste bord som ikke havde fået tildelt en lille keramik Kanin eller en engel.

Der var nips og kunstige – stiligt arrangeret- over alt. Tunge rammer på billederne, tunge stole med floffy puder og vattæpper. Der manglede bare en lille skål med lavendler, ellers var det hele her.

FullSizeRender FullSizeRender IMG_3197

Tjenerne, en gammel og en ung. Havde et smukt sammenspil og vidste hvad de talte om, og vidste den ene ikke hvad det handlede om, så kunne den anden supplere.

Og som altid var de ulasteligt klædt.

Stemningen – åhhh, de var lige til UG kryds og bolle. Hold nu op hvor var der hyggeligt. Varmt og rart på sådan en efterårsaften.

Men alt det hjælper jo intet, hvis maden ikke er god.

Den var himmelsk. Velsmagende. Jeg tror det mest rosende jeg kan sige er at normalt, så putter jeg altid salt og peber på min mad. Jeg smager selvfølgelig først, men så ryger det på. Ikke denne gang. Det var så smagsfyldt mad. Det er et sted, som så mange andre steder i Cannes, som har et godt fiskekort. Men det var ikke hvad vi havde lyst til, det blev i stedet:

Dejlig vin, på anbefaling

Dejlig vin, på anbefaling

Lam, Så uendelig mørt

Lam, Så uendelig mørt

Ja jeg ved at der er mange holdninger om retten. Men jeg nyder den af og til.....

Ja jeg ved at der er mange holdninger om retten. Men jeg nyder den af og til…..

En af de lærkeste desserter jeg længe har smagt. Marinerede pærer, is og karamel.....

En af de lærkeste desserter jeg længe har smagt. Marinerede pærer, is og karamel…..

Så hvis du er i Cannes, er det absolut et besøg værd at tage til denne restaurant.

“Le Relais des Semailles”

 

Vind i håret, smil på læben og kilden i maven.

……. Så bliver det vist ikke meget bedre!

 

Bare rigtig rigtig glad

Bare rigtig rigtig glad

 

Og sådan var en af de dage i Cannes hvor tiden blev brugt i en gammel Porsche Spider.

 

Jeg har altid været en bil-pige. Det skal ikke forståes som jeg ved noget om hvad der foregår under kølerhjelmen, for det ved jeg absolut intet om.

 

Men jeg er vild med bilernes fart og den skønhed deres design kan have. Og der er ingen tvivl om at der i de seneste år er blevet designet nogle biler som vi om 50 år vil se på med stor glæde BÅDE i forhold til fart og Design. For mig er det Maserati’en og Teslaen. Som i mine øjne går op i en højere enhed.

IMG_0382

 

Porschen,- spideren. – Det har altid været en drøm at komme til at køre bilen. Og så kom muligheden. Det var en dame som var 62 år. Men hun stod knivskarpt. Pudset og poleret. Flot var hun. Hendes døre vikede ikke, så man skulle kravle ind i bilen. Benene over og så glide ned i det røde læder, som var helt indersiden af Porschen.

 

Rettet sad i højre siden og 1 gear var svært at finde. Til gengæld, når det var fundet var hun i bund og grund en tilgivende bil. Hvilket fik min kærligheden til bilen til at vokse endnu mere.

IMG_0427

 

Vi skulle mødes med nogle venner og spise frokost i Monaco, så kursen var allerede sat. Fra Cannes til Monaco…..så kan man vel næsten ikke finde et mere passende transportmiddel.

 

Jeg følte mig som en dronning som jeg satte mig der bag rettet. Lod motoren brøle ud over det hele. Det føltes som om vi kørte stærkt, men det gjorde vi ikke. Vi lå fast på mellem 50 og 70 km i timen. Men fordi du sidder så tæt på vejen, føltes det jo som 150 km i timen.

 

Her var ikke sædevarme, aircon, kopholder eller GPS. Det var bare helt simpelt en smuk smuk bil med en bad ass brummende motor under hjelmen.

 

Bilen har jo en historie, idet det var den bil som slog James Dean ihjel. Men det gør den nu ikke grimmere. Det giver den nærmest et mytisk lys.

 

Vi havde fornøjelsen af Spiderens selskab hele dagen. Og det er nogle af de bedste timer jeg har haft i meget lang tid. Også selv om jeg ikke altid var chaufføren og til tider passageren.

IMG_0415

 

Kender i det, når man sidder og bare er. Ikke snak, ikke musik, man mærker bare vinden, nyder udsigten, elsker livet. Og lige der kom jeg til at grine. Sådan grine helt nede fra maven. Ikke fordi, en joke var fyret af. Men fordi det hele bare var DEJLIGT. Ganske enkelt DEJLIGT. Og jeg nød det med hver eneste celle i min krop. Jeg var 100% til stede.

En anden side af Cannes…

Cannes har utrolig meget at byde på, men vil du lidt væk fra det turistede, kan jeg anbefale at hoppe i en taxa eller en uber og tage til den lille kunstnerby: “Mougins”, som ligger ca 20/30 min inde i landet fra cannes.

Du finder den smukkeste udsigt over bugten, hvor du ser Cannes smukke lys, og vender du ryggen til vandet, står du foran en lille hyggelig og velholdt bjerglandsby. Her er gourmet i højsædet. Man kan bla finde en lille fin michellin rest. Men det var ikke det vi søgte. Det var derimod dette lille sted: “Le Petit Fouet”. God solid fransk mad. Godt mad-håndværk.

FullSizeRender

IMG_3086

Allerede når man kommer ind bliver man mødt af en indretning som gør at man har lyst til at blive hængende hele aftenen. Det er charmerende, rodet, fransk og godt.

….nååå ja og så har du en grøn papegøje som bordherre, ihvertfald hvis du får bord i den nedre del af resturanten!

 

FullSizeRenderFullSizeRenderIMG_0351

Jeg ser altid på dessertkortet først, for så planlægger jeg bagfra i forhold til hvad jeg skal spise. Og det franske køkken laver jo nogle himmelske desserter, men til min egen store overraskelse var dette hvad valget faldt på:

FullSizeRender

Klassisk fransk løgsuppe.

FullSizeRender

Jeg nappede en Tatar

FullSizeRender

Manden tog bøffen,- selv om jeg spiste halvdelen….

FullSizeRender

En ung vin, men hvad tjeneren anbefalede, og jeg må sige at det var en god anbefaing, selv om jeg hverken kendte druen eller området rent vinmæssigt.

FullSizeRender

Dette var aftenens højdepunkt for mig. Det var blevet bestilt til mig, så jeg vidste ikke havd jeg kunne forvente. Det var en Rivesaltes, som var blevet lagret på Cognacfadde. Så den havde en mere dyb smag. Det søde og den stærke lidt sprittede smag mødtes og det smagte himmelsk.

IMG_0354

Så var det tilbage til hotellet…..og det var blevet pivkoldt, efteråret har også ramt sydfrankrig.

Older posts