• ···

HØJT TIL VEJRS.

Når man nu engang er i Tanzania og ikke lige ved hvornår man kommer tilbage , – eller om man nogensinde gør det. Så er der oplevelser der bare må tages ind. Og det gjorde vi også da vi besluttede at betale en mindre formue på 4. dagen for at tage på en ballon-tur, så vi kunne se solen står op over Serengetisletten og se savannen på en helt anden måde.

Det var frygtelig koldt, så godt pakket ind, men endnu engang en af de oplevelser som giver et sug i maven og lader en tilbage med en følelse af ydmyghed idet man for lov til at se noget så unikt.

IMG_3411 2 IMG_3417 2 IMG_3439 2IMG_3475 2 IMG_3489 2IMG_3563 2 IMG_3548 2IMG_3370 2 IMG_3390 2 IMG_3383 2

IMG_3563 2

 

 

Efter vi var sikkert på jorden igen, og efter en skøn morgenmad i Acasetræetsskygge, kastede vi os igen ind i bilen for at se på De smukke dyr. Det blev så ikke kun til dyre eventyr vi var på for efter en frokost i det fri, skulle vi lige ned til en sø og se om der var nogle flodheste,- som jeg for resten synes er helt fantastiske og finurlige dyr. Det resulterede til en seriøs fastkørsel som tiltrak nok den største seværdighed på savannen den dag,- i hvert fald for de andre biler som kom forbi J

IMG_3787 2 IMG_3789 2 IMG_3785 2

 

Vi rundede godt af og gjorde klar til at vende snuden mod strand og azur blåt vand. Zanzibar stod som det næste på programmet og vi sluttede safarien af omkring bålet.

 

Psst: ….flodhestes hud er så skrøbelig, at hvis den ikke holdes våd med enten vand eller mudder, så sprækker den i solen.

AT BO I TELT…..

……kan sikkert afskrække mange. Specielt når jeg siger at det er et telt blandt slanger og løver og diverse insekter og zebraer og hyæner og og og…..  Men det her synes jeg var den fedeste teltlejr. Vi er stadig i Tanzania, og igang med vores fantastiske safari. Og selv om lejeren var primitiv, var der en deeejlig stor seng. Ja, man kunne lige ved siden af sengen høre hyænerne hyle, men på en eller anden måde følte man sig sikker inde bag disse papirtynde vægge. Hvis man ville have bad, så var det med at bede om det en lille time før man gerne ville have det. Det blev så fyldt i en stor pose og så var det ellers med at klar til brusebadet, for så kom vandet,- og det var (på trods af min frygt) et dejligt varm bad.

IMG_2751 2 IMG_2746 2 IMG_2747 2 IMG_2749 2 IMG_2750 2

 

…..WC…ja det kommer jeg heller ikke uden om, men det var meget fint. Træk/slip. Med et lille gardin for. Jeg behøver vist ikke at gå mere i detaljer her….

Om aftenen når det blev mørkt, og når jeg siger mørkt så mener jeg mørkt. Så mørkt at når jeg så op på den fantastisk smukke nattehimmel, så funklede himlen som et hav af polerede diamanter, ikke spoleret at bylys, eller hvad det måtte være. Bare ren skønhed. Men nu hvor natten var så mørk, så skulle man ikke gå de 50 meter ned til sit telt alene.

Vi blev troligt fulgt af en lokal Maasai-kriger , Andrea (det var i hvert fald det han sagde han hed) Med spyd og machete. Og ikke fordi jeg skal spille hasard med min egen sikkerhed, måtte jeg alligevel spørge til om det ikke var lige lovlig meget at udstyre sig både med machete og spyd for de 50 meter i mørket.

IMG_3258 2

Han spurgte pænt om jeg nogensinde havde mødt en løve, der blev forskrækket. Det måtte jeg jo af gode grunde sige at det havde jeg ikke. Andrea sagde ikke mere, min spørgelyst sluttede der. Jeg havde fattet det.

Andrea fulgte mig hjem hver aften.

 

Psst….Nogle af de traditionelle Maasai omskærer både deres drenge og piger i en ung alder. Det er ikke lovligt. Men flere af dem indrømmede overfor mig at det stadig fandt sted.

 

PS. Mit tøj er fra Style Butler, www.stylebutler.com

Safari…..

Safari kan være rigtig svær at beskrive. Ud over at for at få det optimale ud af det, så er det en god ide at komme i gang stort set lige efter solopgang, hvilket virkelig ikke er min stærke side. Men tro mig, man bliver hurtigt vågen.

Så her på dag to tog vi så hul på safarien i Ngorogoro Og i stedet for at sætte en masse ord på vil jeg hellere vise nogen af de fantastiske ting vi så den morgen:

 

Pssst…..I Afrika er der det som kaldes ”The Big Five” de er: Løve, Næsehorn, Leopard, Elefant, Bøffel.  Navngivet af storvildsjægere og kendetegnet ved at være de 5 sværeste dyr at jage i afrika til fods.

IMG_2829 2 IMG_2648 2IMG_2530 2 IMG_2515 2 IMG_2489 2 IMG_2482 2 IMG_2467 2IMG_2436 2 IMG_2417 2 IMG_2396 2 IMG_2446 2 IMG_2378 2 IMG_2318 2

Tanzania

Et skønt marked vi kom forbi.

Et skønt marked vi kom forbi.

Det første møde med Giraffer på turen.

Det første møde med Giraffer på turen.

Lige meget om vi så var midt på Savannen var Joe den fødte Gentleman og hold døren

Lige meget om vi så var midt på Savannen var Joe den fødte Gentleman og hold døren

Lokal øl, med safari negle fra Nails by Paw

Lokal øl, med safari negle fra Nails by Paw

Røde bananer fra Tanzania

Røde bananer fra Tanzania

Joesph aka Joe

Joesph aka Joe

Første dag, vi ankom i nat…jeg elsker at slå øjene op og se ud igennem myggenettet, mærke varmen og vide at nu er jeg under eksotiske og fremmede himmelstrøg.

Mød Joseph, han er vores livline i de næste 4 dage. Han skal tage os igennem Safariland, det bedste han har lært, og da jeg møder ham kan jeg ikke lige umilddelbart afgøre hvem der glæder sig mest – ham eller jeg.

Vi har knapt sat os firehjulstrækkeren (kursen er sat mod Ngorogoro) før vi støder på det, som Tanzania er så kendt for, det fantastiske dyreliv. Midt på landevejen stopper vi ind til siden, for der har Joseph spottet et par dyr, og når man nu ved hvad man skal kigge efter, kan jeg egentlig godt forstå at de ikke lige sådan var at misse, for der stod 3 fine dejlige høje giraffer og fik sig en lille bid frokost. Det var så smukt og ligetil. Men når jeg vinterkold, og knapt optøet så disse dejlige dyr, var det som den sidste danske frost smeltede og jeg blev helt rørt over hvor fantastisk verden er. Ikke fordi jeg ikke har set giraffer før, men mere fordi det kom ud af det blå og så pludseligt.

De her små umiddelbare oplevelser fortsatte hele dagen. Pludselig udbryder Joe (som hurtigt blev Josephs kælenavn)

”Do you know how many banana-sorts there are in Tanzania”… Jeg må indrømme at jeg kan ikke huske hvor mange han svarede, men jeg ved at jeg studsede over de RØDE-bananer. DET skal prøves. Ind til siden og købe de dyreste bananer jeg nogensinde har købt (altid dejligt at blive turist-snydt) men røde var de. Og der skulle jo selvfølgelig drikkes Kilimanjaro øl til. Ikke fordi jeg egentlig så godt kan lide øl, men det var det eneste der var koldt i den næste lille biks vi kom forbi.

Og til info kan jeg sige at røde bananer, som efter sigende kun findes i Tanzania, smager utrolig skønt og dejligt, præcis som vi kender det fra en helt alm. banan nede fra netto i Danmark.

Til sidst endte turen ved hotellet på kanten af det storslåede krater og vi gjorde klar til en tidlig safaridag næste dag.

 

Foran det fantastiske Ngorogoro krater

Foran det fantastiske Ngorogoro krater

Psst….Ngorogoro er, kort fortalt, en gammel vulkan som er faldet sammen og inde i krateret er der nu det mest fantastiske og unikke dyreliv man kan forstille sig.

Jeg Hader At……..

…..pakke og ikke nok med at jeg hader det,- så er jeg også virkelig dårlig til det. Jeg pakker altid ALTALT ALT ALT for meget, – eller for lidt. Men en ting er helt sikkert, at hvad end om jeg har pakket for lidt eller for meget så har jeg ALTID glemt et eller andet. Nogle gange er det bare en lille ting, et eller andet hårprodukt der står hjemme på kanten af vasken ude på badeværelset. Andre gange bliver jeg en anelse mere presset, fordi jeg har glemt kontaktlinser. Og når jeg nu har +5 på begge øjne og er blind som en mus, så bliver jeg pludselig en anelse presset.

Jeg må indrømme at jeg har en forkærlighed for guidebøger

Jeg må indrømme at jeg har en forkærlighed for guidebøger

Det er dog ikke min bagage det hele.....

Det er dog ikke min bagage det hele…..

Elsker denne tørshampoo, når jeg ved jeg rejser steder hen hvor et langt bad kan være en mangelvare.

Elsker denne tørshampoo, når jeg ved jeg rejser steder hen hvor et langt bad kan være en mangelvare.

Jeg har prøvet alle metoder for at gøre pakningen lettere for mig selv. Gået efter devisen: indefra og ud, så nedefra og op. – Det gik kun nogenlunde. Så har jeg prøvet kamikaze, kaste random beklædningsgenstande ned i kufferten. Det er heller ikke et hit og det er nogle meget tvivlsomme outfits jeg ender med. Jeg har også prøvet at få en veninde til at pakke for mig, til hendes forsvar vil jeg sige at vi fandt ud af at vi havde meget forskellig smag.

Jeg har endnu ikke fundet den gode metode for lange ture. Og med lange ture mener jeg over 3 uger. Så sig frem hvis I har gode ideer.

Men på de korte ture er der 2 ting der virker.

  • jeg skriver dagene op og bestemme hvilke outfits jeg gerne vil have på, og prøver på ikke at lade mig distrahere af alt det andet jeg har i skabet.
  • Jeg pakker i en lille taske først og først når den lille taske kan lukkes, så putter jeg tøjet over i en anden taske.

Det absolut eneste gode ved at pakke, er at det for det meste fører til min yndlingsbeskæftigelse – nemlig at rejse, og lige om lidt er det Tanzania og Zanzibar der står på listen. Jeg glæder mig

Psst: jeg er blevet meget glad for de kufferter med 4 hjul. Det er bedre for ryggen