Et flashback til 80’erne og 90’erne

I weekenden stod den på den klassiske forårsoprydning. Hele huset var på den anden ende. Vi gik og talte om hvilke mekanismer i mennesket, der får os til at vågne at vores “vinterdvale” og kaste os ud i oprydning og rengøring, så snart de første spæde forårssolstråler pipper frem.

Og midt i processen, dukkede der fra de mørke gemmer, disse 2 maskiner op:

En VHS’er (sgu)

og en DVD maskine.

img_4163

img_4164

Så var det ellers flashback-tid.

Kan i huske det? Jeg havde et helt VHS-bibliotek med diverse film. Jeg tror jeg havde over 300, hvis det kan gøre det. Og da DVD, var hot, brugte jeg FORMUER på at købe film, det var ikke noget bedre. For slet ikke at tale om hvor mange gange jeg ikke løb frem og tilbage hos Blockbuster….det var så slemt en overgang, at jeg var på fornavn med alle ekspedienterne i Blockbuster butikken. Hold nu op hvor har jeg set mange film. Det var virkelig min store hobby og passion. – Det er det nu stadig, men jeg har dog sagt farvel til VHS og DVD.

img_4167 img_4166 img_4165

Det lille tankespind er også at stå og se på maskinerne, og så se ned på lille Ellinor, der kravler rundt og tænke på at hun aldrig kommer til at vide hvad det er, og det allerhøjest kommer til at være noget hun støder på, på et museeum. og når jeg engang siger “VHS” til hende, vil hun sikkert spørge om det var en sygdom vi havde da jeg var ung, eller det er en forkortelse, hvortil der hører en emoji.

img_3225

INFO:

Hue: Fredsworld Green Cotton, HER

Bukser: POPUP SHOP, HER

Bluse: Iglo + Indie, HER

Sko: Dr Martens, HER

Billeder er private og må ikke bruges uden tilladelse.

Kom med bag scenerne

Forleden dag skulle vi optage en musikvideo til Zulu. Der er blevet lavet en freestyle rap over et gl. klip fra min tid som vejrvært.

Jeg ved ikke om i kan huske dette klip, hvor jeg var i nærkontakt med en bølge:

Jeg vil ikke afsløre det hele…eller rettere hele teksten. Men her kan i komme med bag Scenerne. Det er på det klassiske greenscreen. Som betyder at baggrunden bliver lagt ind bagefter. Så det ser nok lidt ….skal vi sige specielt ud, at jeg står der i en grøn mellage, i en stor vinterjakke. Og det var varmt…..MEGET varmt. Ud over at lysene bragede ned, jeg stod i ultra-vinterjakke, så var vores “blæse-vejr” også lavet af varme hårtørrer. Det var virkelig en varm fornøjelse. – Det hele er ikke så glamouriøst bag skærmen 🙂

 

Jeg elsker at lave de her små skæve fjernsynsting. Det er blandt andet derfor jeg føler mig så heldig at jeg får lov til at lave tv. Og jeg gerne vil blive ved, lige så læge som der er nogle der gider at se. Jeg har faktisk ikke set den færdige musikvideo endnu. Det glæder jeg mig til, men jeg tænker at vi lige skal have en gedin storm først.

. Det hele er ikke så glamouriøst bag skærmen 🙂

 

Alle billeder er private og må ikke bruges uden tilladelse.

Sådan blev lørdag morgen brugt: Premiere Ice Age

IMG_7689Det var tidligt lørdag morgen. Når jeg nu vågnede kl 4 alligevel, så var det ikke noget problem.

Og så er det altså en fornøjelse at starte sin weekend med en premiere.

Jeg havde taget familien under armen, både den nuværende og den kommende. Og så stod den ellers på tegnefilm.

Tegnefilm er jo efterhånden både til voksne og til børn,- ihvertfald til barnlige sjæle,- som jeg også er.

Filmen:

Ice age 5,  har samme gode humor & rappe replikker, og jeg synes den danske version er godt oversat.

Man kan jo frygte med en 5’er, at det er svært at koge nye boller på suppen. Og historien er da også “kreativ”, men jeg synes til filmens forsvar, at når man nu tænker tegnefilm, så er der brede rammer for hvad man kan gøre. Så jeg synes det var ok.

Effekterne – Det er bare som altid en vellavet film!

Så alt i alt. Det er ikke en dybttænkende tegnefilm,- men det havde jeg jo heller ikke regnet med. Men jeg var underholdt og lo hjerteligt hele vejen i filmen.

Så hvis du lige skal koble af halvanden time, med grin og feel good, så skal du tage ind og se Ice age 5

lidt til den tykke side

lidt til den tykke side

Gys med Gys på – Nattens Dæmoner 2

image

’Nattens dæmoner’ fra 2013 fik jeg helt ærligt aldrig set. Men fortsættelsen ’Nattens dæmoner 2, som vi var til premiere på i tirsdags, er uden tvivl en af de bedste gyserfilm, jeg længe længe længe har set! (….og så er filmen baseret på virkelige hændelser)

(jeg sov ikke super godt natten efter at have set filmen, det kan jeg lige så godt indrømme)

Historien kort:

Hodgson-familiens lever i London. En sørgelig familie hvor faren har forladt dem, moren ikke har nogle penge, og de 4 børn i familien savner deres far. Det hele bliver kickstartet af den mellemste datters leg med søgen efter ånder. derefter bliver deres hjem i London tilsyneladende hjemsøgt af en usædvanlig mavesur og afdød fyr, der boede i huset før dem.

Amerikanske Ed og Lorraine, som er famøse “spøgelsejægere” og troende,  rejser over til UK og rykker ind, og nu tager historien virkelig fat, og mine hænder sad nærmest limet til mit ansigt, for at dække mine øjne, for det viser sig selvfølgelig, at der stikker en hel del mere under en bare en banal spøgelseshistorie.

Skuespillet: Her er jeg mest imponeret over af den blot 13-årige Madison Wolfe, der gør det djævelsk godt som den dæmoniske datter Janet Hodgson. Hun spiller super overbevisende!!! Glæd jer.

Sidste arbejdsdag på TV

Her er klokken 21, og vi sendste stadig. Vi startede kl 15:00 :-)

Her er klokken 21, og vi sendste stadig. Vi startede kl 15:00 🙂

I lørdags var sidst tv-optagedag for mig i et stykke tid. Min termin banker på døren og jeg føler mig efterhånden også stor som et hus. Og det var en sidste dag med manér. Vi startede kl 11, gik igang med optagelser kl 15, gik af kl 23.30 og jeg lå hjemme i seng kl 01. Så var den dag jo også gået. (og det gik FINT med maven og det hele. Det var faktisk først dagen efter, jeg blev træt 🙂

 

Det var en dejlig dag på Hjallerup Marked, hvor vi sendte fra kl 15 om eftermiddgen til kl 23.30 om aftenen. – Der blev selvfølgelig lagt nogle programmer ind i fladen også så vi ikke var på hele tiden som værter.

 

Det er jo dejligt at vide at nu går man fra, fordi det, som der er i vente er noget helt fantastisk. Og jeg glæder mig virkelig til at hilse på vores lille pige. Jeg er en af de heldige mennesker som ELSKER mit arbejde. Jeg kan så godt lide at lave fjernsyn. Og jeg ved at der nu kommer en helt naturlig pause. På den gode side kan man jo sige at det er godt at savne, og det kommer jeg helt sikkert til.

 

Og så er det jo naturligt at spørge, hvornår kommer du så tilbage. Med de fleste andre jobs, så ved man jo hvornår man vender tilbage. Men det er jo lidt anderledes når man har TV-vært stående på CV’et. – Jeg kan desværre ikke give et klart svar. Men jeg kan sige 2 ting,

  • Hvis der stadig er nogle som vil se på mig på skærmen, så tager jeg gerne en tur i TV-manegen igen!
  • Når det rigtige program kommer…så er jeg der J

 

… og hvis jeg kender mig selv ret, så kommer der nok også et par program ideer undervejs.

Det at få lagt make up og sat hår, er noget af det jeg virkelig kommer til at savne!!!

Det at få lagt make up og sat hår, er noget af det jeg virkelig kommer til at savne!!!

Older posts