Header

Nogle gange er det i de små øjeblikke at man virkelig mærker livet. Og måske når man allermindst venter det åbnes man pludselig og bliver modtagelig for at mærke det særlige i netop det øjeblik.

Jeg havde en fantastisk oplevelse i dag. Ja faktisk har jeg den oplevelse hver dag, men alligevel var den lige præcis i dag lidt mere særlig.

Elinor og jeg havde været ude og lege i et par timer tid, hvorefter hun smuttede hen og legede med Coco, vores hund. Og så vender hun tilbage i fuld fart hen mod mig og gør det hun altid gør: slynger sine arme omkring mig og sætter sin mund mod min kind. Jeg tror hun forsøger at give mig et kys, men det er en eller anden blanding af et bid, tænder, savl og en smule snot der mases ind mod min kind. Og så er der de her små buttede arme som slynger sig omkring min hals i et jerngreb og bare holder fast. Egentlig gør det lidt ondt når tandsættet sættes i kinden, men det er også den rareste og dejligste følelse fordi det er så umiddelbar en kærlighed.

Og lige dér, midt i savl, snot og smerte. Midt i de blot to-tre sekunder hun var i min favn inden hun tonsede videre, blev jeg ramt af et af mit livs lykkeligste øjeblikke!

​Billeder må ikke bruges uden tilladelse!

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

FOLLOW ON INSTAGRAM @CECILIEHOTHER