Header

For mange år siden lavede jeg en lille regel for mig selv: jeg skulle se et nyt land hvert år.

Jeg ønskede at skubbe mig selv ud over grænsen i forhold til at jeg, som så mange andre mennesker, jo af natur er et vanedyr. Jeg kunne nemlig sagtens rejse derhen hvor jeg godt kan lide at være. For eksempel det samme sted i Spanien eller Italien. År efter år. Altid et sted hvor jeg vidste der ville være god mad, spændende oplevelser og kultur i vente.

Men jeg kunne mærke at jeg havde brug for en lille leveregel til at skubbe mig selv lidt ud over rejsekanten. Og den nye leveregel var som sagt, at jeg skulle se et nyt land hvert år. Jeg har 365 dage til at finde det her nye sted jeg skal hen til næste gang.

Det er faktisk gået rigtig godt…indtil nu.

Jeg har set virkelig mange lande i de 20 år jeg har haft den her leveregel.

Jeg vil godt indrømme at der også har været panik løsninger ind i mellem. Der har for eksempel været den hurtige tur til Sverige! Som virkelig BLEV hurtig :). Der har også været den meget hurtige tur til Skotland. Fordi det også var et land der lå relativt tæt på.

Men de seneste år er der sket rigtig meget herhjemme.. Den største forandring: min dejlige datter Elinor. Det er ikke fordi jeg ikke har rejst med hende, hun har været med siden hun var helt lille.

Nej - det her handler om tiden!!

Tiden, der som nybagt mor, smuldrer mellem mine fingre som sand i timeglasset. Og nu står jeg her og er tæt på ikke at nå min leveregel i 2017 - efter 20 års uafbrudt rejsen!

Jeg har ikke flere livliner, at trække på i forhold til hvad der ligger af lande i nærområdet, som jeg ikke har besøgt. Jeg har arrangeret en tur til Dubai med Elinor og min mor. Men der har jeg været før. Derfor overvejer jeg noget andet. Hvis vi nu, mens vi er i Dubai, napper en smuttur til Abu Dhabi – gælder det så? (begge stater er jo den del af De Forenede Arabiske Emirater)Kan jeg redde mig et lille flueben til listen her?

Eller ..... er det nu jeg kaster håndklædet i ringen og erkender, at selv her i mit forsøg på ikke at blive et vanedyr – er jeg blevet det igen! :) Bare med omvendte fortegn. Jagter lister for at jagte en liste. Det mest uopdagede land jeg endnu har oplevet er mor-rollen og den overgår i virkeligheden ethvert nyt land jeg har været i.

Måske er tiden kommet til, at jeg skal bryde denne rejsevane som jeg har haft gennem de sidste 20 år, og i stedet gør noget andet...

Jeg er i vildrede…hvad synes du?

​Billeder må ikke bruges uden tilladelse!

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

FOLLOW ON INSTAGRAM @CECILIEHOTHER