Drømmeruin eller drømmehus? 

Jeg har faktisk aldrig været i tvivl om at det er et unik sted vi har købt vores hus.

vores lyserøde dødsbo.

Da vi sad ved ejendomsmægleren, blev hun ved med at scrolle væk fra huset, og jeg blev ved med at sige at jeg gerne ville se det. Og til sidst fik jeg min vilje.


Men så let skulle det nu ikke være. For ejendomsmægleren havde ikke nøglen, så første gang vi så huset, så vi kun muren rundt om huset. Den store port med pigge og pigtråden.

Det kan lyde som en version af Vestre fængsel, men det er ret normalt i Frankrig at mure og hegn er seriøse dødsfælder for tyve.

….og jeg blev bare endnu mere nysgerrig og var nærmest ved at forcere porten (den så mindst dødsfælde-agtig ud)

Jeg fik ikke lov at kravle over hverken porten eller hegnet, men ejendomsmægleren havde nu forstået at jeg mente det seriøst, og lovede at skaffe nøglen til næste dag.

Vi satte 30 min af til at se huset og grunden, for vi skulle jo egentlig ikke have et sommerhus,- eller helårs hus for den sags skyld…


Vi så på huset sammen med et vennepar og 3 timer senere spurgte de høfligt om vi ikke kunne gå nu?

Jeg var solgt.

Energien, området, mulighederne…..sikke et eventyr.


Og efter meget forhandling og tovtrækkeri, så blev det lyserøde hus vores. Det lykkes det os. Det lyserøde dødsbo blev vores!!


Og huset skal laves om. Helt helt helt om.

Men allerede nu er der kommet udfordringer.

Den største er st vi endnu ikke har fået byggetilladelse.

Det skal vi nu nok få…men den er bare forsinket.

Jeg har ladet mig fortælle, at det er meget normalt i Frankrig.

Så derfor bruger vi sommerferien i huset som det er. Primitivt.


Så de sidst par gange har vi været i huset og har arbejdet på st få det gjort beboeligt for familien.


Og det er 2 skridt frem og 1 tilbage.

Huset skal laves om. Helt helt helt om. Og der er allerede nu er der kommet udfordringer. (læs: Mange)

Den største er at vi endnu IKKE har fået byggetilladelse.

Det skal vi nu nok få…men den er bare forsinket. - Jeg har ladet mig fortælle, at det er meget normalt i Frankrig, at tingene er meeeeeget forsinkede. .

Så derfor har vi nu valgt at vi bruger sommerferien i huset som det er. Primitivt, men det er vores primitive hus.


Så de sidst par gange har vi været i huset og har arbejdet på at få det gjort beboeligt for familien. Og det er 2 skridt frem og 1 tilbage.

Sidst fandt vi et par vandskader,- men der var varmt vand og vi fandt ud af af at 3 id af 4 kogeplader virkede. Mere behøver vi ikke.

Da vi tog derned denne gang er vandskaderne fikset, men sååå var der pludselig ikke varmt vand.


POOLEN.

Den er jo vigtig for børnen. Den har - ja den har set bedre dage. Men Jean Paul, som ud over at være den lokale pool-hvisker også er Uber-chauffør, Har fortalt at han kan fikse den. Hvilket jo er et lille mirakel og at om 3 uger er den klar. Og tilmed kan de gamle mosaikker beholdes. Fugerne kan slet ikke bruges og der er flere dyser der er helt kaput. Og så er der det lille mini-sump-område / mini økosystem som er blevet skabt i den store balje, det skal vi også lige have bugt med.


Denne gang var jeg bare yders lettet over at han tømte det sidste vand, for ellers ville det være en ren mygge-rede-paradis.


Det bliver spændende at se hvilke andre spændende overraskelser det lyserøde dødsbo i Frankrig byder på.


Men lige meget hvad, så elsker jeg at være der!!!

Billeder må ikke bruges uden tilladelse!

NB! Alle indlæg indeholder enten direkte reklame eller en form affiliate!

Synes godt om

FOLLOW ON INSTAGRAM @CECILIEHOTHER

Instagram