​Jeg elsker når håndværkere er passionerede omkring deres håndværk.

Jeg koldstarter lige med at skrive om vores husprojekt igen. Det er jo ikke fordi det her ligget stille mens jeg har været i min sorg. Interplan har haft arbejdshandskerne på, og om nogle måneder flytter vi ind i vores nye hus.

Og så er vi jo også begyndt at se på mange af detaljerne. Copenhagen Project skal bygge vores køkken, og på kogeøen skal vi have en ” bar”. Den skal bruges til når Ellinor kommer hjem og skal lave lektier, eller hvis venner er på besøg og de vil sidde og hænge mens vi laver mad.

”Baren” (jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde den) skulle i først omgang have været i marmor, men en god ven gjorde mig opmærksom på at det er koldt for armene at ligge på Marmor, og det ville ikke være rart, derfor blev det til en træ-bar. Nu skulle vi så bare finde det helt rette træ.

Og det er her Johnny kommer ind i billedet. Johnny og Copenhagen Project har et samarbejde og forleden fik vi så en sms om at nu, endelig havde Johnny fundet den der helt unikke træplade med sjæl og historie, som vi så længe havde søgt.

Så vi tog turen til Ringsted og mødtes med Johnny på hans gård som han var ved at renovere. Laden var lavet om til et kæmpe snedkerværksted, og johnny hævdede at der var rodet, men jeg vil sige at hans værktøj og skruer, ligger pænere end mit bestik gør i skuffen.

Johnny var et stort kæmpe smil da vi mødte ham, og det var som at se en lille dreng juleaften, for Johnny ville virkelig gerne vise os det her unikke stykke træ.

”Her er den så” sagde han, og det skal jeg da love for at det var. Og lad mig ridse op hvad vi mødte, mens historiens vingesus indtog snedkerværkstedet i Ringsted.

En egetræstamme som var:

  • -8 cm tyk
  • -3 m lang
  • -77 cm bred

- ca 450 år gammel ege træ……jep 450 år!!! – og som havde ligget til tørre i 20 år.

Hvordan er det muligt. Man skal lede længe og det er svært, og vi havde aldrig fundet det hvis det ikke var for Johnny og Stephan fra Cph Project. Men historien er at træet stammer fra Ulvedalene i Dyrehaven, og da der skulle laves teater i Ulvedalene for mange år siden, så blev nogle træer fældet. I den forbindelse var der en klarsynes snedker som købte disse unikke stammer fra kommunen (for i dag fælder man kun Eg som er 150 år gl) og så ved et tilfælde er de nu til salg på den blå avis. Der er ikke mange af dem, og vi skulle være hurtige ved havelågen. Men det lykkes.

Vi fik vores gamle dreng af en bordplade og nu er han trygt i Johnny’s varetægt, som skal give ham lidt kærlighed, udøve hans håndværk som han gør så godt. Efter en god snak, gav vi faktisk Johnny frie hænder til at mærke og læse træet således at vi får et organisk stykke træ. Derefter kan han så komme ind i vores køkken. Jeg GLÆDER mig til at se det. Vi kommer til at bo tæt på dyrehaven, så det giver så god mening for os at have Dyrehavens skønne natur udenfor og indenfor i vores hjem.

Og tænk engang hvor smukke historier – og røver historier en sådan 450 år gammel basse kan fortælle !!!

Jeg glæder mig til at byde ham velkommen.

Billeder må ikke bruges uden tilladelse!

NB! Alle indlæg indeholder enten direkte reklame eller en form affiliate!

Synes godt om

Kommentarer

maria,
ScandinavianDesigns,
home sweet home ,
Fantastisk ligesom https://homesweethome.dk
homesweethome.dk
FOLLOW ON INSTAGRAM @CECILIEHOTHER

Instagram